Gode skriveråd

En af de ting, jeg er blevet opfordret til at skrive om, er gode råd til at skrive korrekte danske tekster. Så her følger et par eksempler på regler, som folk tit er i tvivl om.

 

1) Skal 'jeres' skrives med stort ligesom 'I'?

 

Nej. Grunden til, at man skriver 'I' med stort, er at man på tryk skal kunne kende forskel på stedordet 'I' og præpositionen 'i'. Af samme grund er der forskel på om man tiltaler nogen med 'De' eller nævner 'de fem gode skriveregler'. Da 'jeres' ikke kan forveksles med andre ord, skal det skrives med lille.

 

2) Hvilke ord skal man skrive sammen?

 

a. På dansk kan man danne nogle meget lange og ikke særligt læsevenlige ord. F.eks. sommerhusgrundejerforeningsvedtægter og appelsinlimonadeovertrukket. Programmer som MS Word vil nogle gange sætte en rød streg under sammensatte ord, og derfor kan man let komme til at tro, at man skriver noget forkert. Men reglen er, at sammensatte navneord skrives i et ord.

 

b. Engelske og danske ord i sammensætning sættes sammen med en bindestreg. Smartphone-sælger indeholder bindestreg, men det gør telefonsælger ikke.

 

c. Mange engelske ord bliver danske med tiden, og derfor ser man ofte ordene skrevet sammen i et ord. Wellness er blevet brugt i flæng i så mange år, at det er blevet dansk, så her ser man både wellness-ophold og wellnessophold brugt. Men undgå at skrive wellness ophold.

 

3) Apostrof ved ejefald (genitiv)

 

a. Normalt skal der på dansk ikke apostrof efter ejefald (genitiv). Slagterens oksekød indeholder muligvis hest... men ikke apostrof.

 

b. Slutter ordet på s, tilføjer man en apostrof. Jens' hat indeholder altså en apostrof.


c. Ved forkortelser skal der også apostrof. NATO's generalsekretær og EU's flytterod er eksempler på, at der skal apostrof ved ejefald (genitiv). I almindelig sprogbrug er det dog ikke ualmindeligt, at apostroffen mangler.

 

4) Forkortelser i øvrigt

 

a. Hvis man er den heldige indehaver af flere PC'er, skal man også tilføje en apostrof, hvis man nævner dem i flertal.

 

b. Forkortelser, som sættes sammen med flere ord, forbindes med bindestreg. Skriver man om EU-borgere og NATO-soldater, er det altså den rigtige måde at skrive det på. Det samme gælder for tekstforfattere, der tilbyder SEO-tekster, og derfor fletter den søgeterm ind i deres webtekster, så ofte de kan slippe af sted med det.


5) Hans eller sin?

 

Peter og Jens kom op at skændes, så Peter tog hans hat og gik. Men hvis hat havde Peter egentlig på hovedet?


Sin henviser til subjektet i sætningen, dvs. den der gør noget. Hans henviser til objektet, dvs. den der bliver gjort noget ved. Så i eksemplet ovenfor, tog Peter altså ikke sin egen hat, men Jens' hat.

 

Jens mistede sin forstand, da Peter tog hans hat.

 

Sin henviser til Jens, fordi Jens er subjekt i sætningen. I den næste sætning er Peter subjekt. Derfor henviser hans igen til Jens, fordi hans hat er objekt.

 

6) En af gangen eller en ad gangen?


Dansk udtale giver ikke mange chancer for at høre forskel på af og ad, så ofte er man nødt til at slå forskellen op. Sproget.dk giver en række eksempler på den korrekte brug. Og så kan jeg i øvrigt tilføje, at det hedder en ad gangen. Men måske kunne man forestille sig, at man på et kollegie snakkede med en af gangens beboere.

 

Jeg vender nok tilbage med flere indlæg af samme slags, så sig endelig til, hvis der er sprogregler, I gerne vil have en forklaring på.